Elever og medarbejdere på Birkegården og Den Gamle skole i Svebølle har sammen været på
weekendtur til Vendsyssel. her er Karins beskrivelse af turens forløb: Fredag den 13. maj 1977 steg besætningen fra Den Gamle skole og Birkegården på bussen, og ved hjælp af Roberts meget udemærkede evne til at styre sig frem kom vi hurtigt til Kalundborg, hvorfra turen gik til Juelsminde. udstyret med godt humør og en kæmpe madpakke på lommen vandrede vi så rundt på skibet, hvor de fleste vist nok fik undersøgt det lige fra vogndækket til skorstenen. Efter et par timer var nogen nok lidt træt af søen, og vi sted da på bussen igen, som skulle føre os til bestemmelsesstedet for alle vore planer: Løkken. De fire timer det tog, fordrev Harthimmers med at fortælle en fantastisk spændende krimi, som ind imellem blev afbrudt af små tissepauser, der foregik i det vidunderlige jyske landskab. Fredag aften kl. 10 ankom vi, og da vi skulle tidligt op næste morgen (klokken halv fem), vi fik en hurtig kop te, hvorefter vi vandrede frem og tilbage med dyner og madkasser, indtil vi alle fandt den rigtige køje. Da klokken var 5.30 næste morgen, tog vi af sted, friske og udhvilede Vort første mål var fiskeauktion i Hirtshals. For de fleste af os var det noget helt nyt og underligt at se de mange ton fisk blive solgt på få minutter. Nogle fik sig også en lille hyggesluder med nogle af de gamle garvede sømænd, og auktionarius fortalte beredvilligt selv et og andet om en sådan fiskeauktion. Da alle fiskene var afsat, gik vi videre rundt i havnen. Der var en masse spændende ting at se på. Vi så bl.a. en færøsk kutter, der lossede makrel. Besætningen var jo logisk nok færinge, ganske nydelige og flinke mennesker, og selv om de jo lignede danskerne meget, var de dog ikke rigtig til at komme i snak med. Efter havneturen kørte vi lidt rundt i den hyggelige lille by, hvor vi hos den indfødte bager købte friskt franskbrød, så vi havde lidt til de efterhånden slunkne maver. Derfra tog vi så til Hirtshals fyr, hvor den ældre erfarne fyrmester fortalte vidt og bredt om de store flotte maskiner i maskinrummet, og vi var da også alle til tops i fyret, hvorfra der var en pragtfuld udsigt. Da vi havde styrket os lidt på et krus saftevand og en mad, gik turen videre til Råbjerg Mile. Det var et simpelthen et viunderligt sted med sandbjerge til alle sider. Det kan dog godt være, at der var lidt for mange sandbjerge, for et par stykker gik vild, men vi fandt dem da heldigvis igen, svedige og tørstende, inden vi tog videre til næste sted: Den tilsandede kirke. Der spiste vi et godt måltid mad og hvilede lidt ud, inden vi tog hjem igen til Løkken. Resten af eftermiddagen fordrev vi så, som vi bedst kunne. Nogle var nede ved den dejlige badestrand, der lå mindre end 10 minutters gang borte, mens andre foretrak at hvile lidt endnu efter alle dagens strabadser. Lørdag aften hyggede vi os ved fjernsynet med en kop kaffe og kage. Søndag morgen nød vi så det dejlige friske morgenbrød, som Alex og Robert havde været så elskværdige at hent til os i den nræliggende landsby. Mens køkkenholdet herefter gik i gang med opvasken, tog alle andre fat på at rydde hvert sport væk efter os. Resten af formiddagen spillede vi lidt fodbold og lå ellers og slikkede solskin i det dejlige vejr. Efter at Harthimmer til middagsmaden endelig havde fået afsat alle de røde pølser, tog vi så af sted igen, denne gang hjemad. Turen gik igennem den berømte by Vrå, som ud over meget andet er hr. Kjølby's hjemby. Tiden fordrev vi også denne gang med smp tissepauser og en mellemad i ny og næ. Da vi alle igen stod på Danmarks (Sjællands) jord, var vi enige om, at ude er godt, men hjemme er dog bedst. |